En af de større geologisk videnskabelige landvindinger, var teorien om og erkendelsen af kontinentalbevægelsen.

1. december 2022

Når vi oplever tektoniske pladeskift, har de fundamental betydning, i ordets bogstavelige forstand. Jorden under os skælver, vulkaner spyr lava eller bjerge rejser sig, omend i slowmotion – nye landskaber opstår.

Tektoniske pladeskift oplever virksomhederne også i det nye årtusinde. Med en voldsom hast. Tænk på hvor forandret erhvervslederens hverdag er i dag, i forhold til bare for 10-15 år siden.

  • Den grønne dagsorden er gået fra at være en fremtidssnak, til i dag at være central for strategien i danske virksomheder. Vi skal ikke leve med det, men leve af det.
  • Digitaliseringen har giver store udfordringer, men også uanede muligheder. Virksomheder opstår på en bærbar computer, sociale medier er styrende for vores marketing og næsten alle virksomheder er i dag IT-virksomheder.
  • Internationaliseringen er på en gang i fremgang og forandring. Vi er mere åbne end nogensinde, men verden går (desværre) mod en blokdannelse, hvor forventningen er, at regioner handler mere indbyrdes, end med hinanden. Drivende for udviklingen er megatrends som isolationisme (først med Trump, nu med Biden), Resiliens (så man ikke rammes af pandemier der lukker for handelsstrømme), sikkerhedspolitik (forsyningssikkerhed, Rusland, gas) og klimadagsordenen (ikke så velset mere at fragte alle varer jorden rundt)

Det er som om forandringerne accelererer. Fra COVID, der med et slag forandrede spillepladen, til krigen i Ukraine, der har givet Europas økonomi en ny energikrise med tilhørende inflation.

Nogle mener, at det er den nye normal. At virksomhederne – og vi alle – må forvente, at vi befinder os i en konstant krisesituation, der blot forandrer karakter.

Jeg håber ikke, at det er rigtigt. Men frygter, at der vil være kortere mellem pusterummene, inden vi på ny oplever jordskælv.

Når virksomhederne skal kunne reagere i en foranderlig verden, stiller det krav til alle. Til medarbejdere, som risikerer at opleve stress og usikkerhed. Og til alle de aktører, som skal sikre virksomhederne bedst mulige rammebetingelser, under hensyntagen til bæredygtigheden og andre samfundsmål.

For erhvervsfremmesystemet, som Business Kolding er en del af, stiller det krav om fleksible tilbud og relevans. Lige nu indleder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse arbejdet med en ny strategi for perioden 2024-2027. Bestyrelsen, som er udpeget politisk varetager udmøntningen af EU-midler og nationale midler til danske SMV’ere.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse godkender mere konkret de programmer, der udbydes af landets erhvervshuse – som understøtter netop forretningsudvikling med hensyn til eksport, digitalisering og grøn omstilling, og mere til.

Men Jeg mener, at erfaringen fra den gennemførte strategiperiode, hvor Erhvervshusende havde et ansvar for at få mange milliarder i spil for at understøtte virksomhedernes udvikling, tilsiger at den nye strategi tager større hensyn til de tektoniske pladeskift i erhvervslivets vilkår.

Jeg tror, at erhvervsfremmesystemet har brug for at være mere fleksibelt, og lettere på fødderne, for at kunne imødekomme pludseligt opståede behov. Det tog for lang tid for systemet at indrette sig på eksportvirksomhedernes behov, da verden lukkede under COVID. Og det tog for lang tid, at understøtte virksomhedernes behov for medarbejdere, da arbejdsmarkedet blev tømt for arbejdskraft.

Derfor er der brug for nye redskaber i værktøjskassen, og brug for, at de lokale konsulenter, der har en finger på pulsen og en relation til virksomhederne, spiller en større rolle i et mere fleksibelt erhvervsfremmesystem.

Det bremserne naturligvis ikke tektoniske pladeskift. Men det kan medvirke til, at virksomhederne får bedre muligheder for at tilpasse den nye virkelighed.