Mindthemedia®, Design Network Kolding og Business Kolding inviterer designere, kreative, og andre med interesse for design til at møde ligesindede og få lidt inspiration med hjem.
Hos det digitale designbureau Mindthemedia® har man siden 2010 arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi, kreativitet og forretning. De skaber digitale koncepter og produkter, der ikke blot ser godt ud, men som giver reel værdi og styrker virksomheders digitale tilstedeværelse.
Til denne Designbar inviterer Mindthemedia® indenfor til en samtale om, hvordan de arbejder med design som drivkraft i udviklingen af webløsninger, e-commerce-platforme og digitale koncepter.
Du får indblik i, hvordan æstetik, funktionalitet, tilgængelighed og databeskyttelse kan smelte sammen til løsninger, der både performer og føles menneskelige.
Der er selvfølgelig også god mulighed for få en god kop kaffe og netværke.
Kolding Design Days
Eventet er en del af Kolding Design Days i uge 40, hvor hele byen summer af designoplevelser, talks og udstillinger. Kolding er udnævnt som UNESCO City of Design – en titel, der forpligter og inspirerer til at skabe stærke, kreative fællesskaber.
Velkomst med kaffe og snacks
Præsentation af Mindthemedia®
Netværk
Tak for i dag