Business Kolding og det lokale erhvervsliv byder de mange nye studerende velkommen til Kolding!
28. juli 2022
Torsdag d. 28. juli 2022 fik 903 håbefulde studerende svar på, at de var optaget på deres drømmestudie i Kolding.
De mange nye studerende begynder på deres studie på én af Koldings 4 videregående uddannelsesinstitutioner efter sommerferien, og kan se frem til en studietid i en kommune hvor der er tradition for et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Business Kolding faciliterer samarbejdet mellem lokale virksomheder, iværksættere, uddannelsesinstitutioner og studerende, bla. igennem halvårlige match-making arrangementer, som "Business Lunch" og vejleder virksomheder, i hvordan de kan få et tættere samarbejde med forskere og studerende fra byens uddannelsesinstitutioner.
Campusområdet i Kolding Kommune er helt unikt i Danmark, både pga. de 4 uddannelsesinstitutioners fysiske nærhed, men også pga. de mange fælles initiativer i kommunen, som skal sikre de studerendes tværfaglighed og erhvervskompetencer efter endt studie.
Et fagligt stærkt campusmiljø med studerende, som har viden og erfaring fra erhvervslivet er til gavn for det lokale erhvervsliv!