Business Koldings traditionsrige nytårskur er, efter et par år hos henholdsvis UC Syd og Syddansk Universitet, tilbage på Koldinghus. Her vil vi samle 400 gæster til netværk, kåring af årets Koldingborger og selvfølgelig nogle lækre bobler, snacks og kransekage. Vi glæder os til at byde inden for på det smukke slot den 10. januar. Men vent ikke for længe med at tilmelde dig! Der plejer hurtigt at blive fyldt op.

8. november 2024
Martin Porsborg Hemrich

Så er det tid. Tid til Business Koldings traditionsrige nytårskur, hvor vi byder 2025 velkommen. Efter et par års fravær på Koldinghus, grundet flere særudstillinger i Ruinsalen, er vi tilbage i de unikke rammer.

Vi åbner dørene for netværk klokken 14 og herefter vil Business Koldings direktør, Morten Bjørn Hansen, byde velkommen og holde en kort nytårstale. Borgmester, Knud Erik Langhoff overtager scenen og mikrofonen for at udnævne 'Årets Koldingborger 2024', som skal hyldes for sin indsats og engagement i Kolding. Det er altid spændende, hvem der løber med prisen og det bliver det helt sikkert også den 10. januar.

Når talerne er overstået og Koldingborger er hyldet er der plads til mere netværk, ligesom der vil være både bobler, vand, snacks og selvfølgelig den obligatoriske kransekage. Arrangementet slutter klokken 16:00.  

Tilmelding til Nytårskur 2025