Den 1. februar kunne vi byde velkommen til Martin Porsborg Hemrich, der er ansat som ny marketingmedarbejder hos os i Business Kolding.
4. februar 2022
Martin kommer fra en stilling som marketingkoordinator hos Erhvervshus Fyn, hvor han arbejdede med digital markedsføring.
Hos Business Kolding skal Martin blandt andet arbejde med digital markedsføring og daglig drift af de sociale medier. Ud over markedsføringsdelen kommer han også til at supportere og koordinere på de større og mindre events.
- Business Kolding er en spændende organisation, der arbejder for at gøre en forskel for de lokale virksomheder i Kolding Kommune, i samarbejde med en lang række interessenter. Som marketingmedarbejder er det min fornemmeste opgave at vise alle de gode ting, der bliver gjort for erhvervslivet fra Business Koldings side. Og dét glæder jeg mig til!”
Martin er 31 år, og bor til dagligt i Kolding sammen med sin kone, Caroline og deres to børn, Frida og Manfred.