Bettina og Martin Beltoft-Olsen flyttede sidste år deres virksomhed TapasTilDøren.dk fra Vejen til Kolding. I det nye køkken er der nu plads til at udvikle virksomheden. Her kan du lære dem bedre at kende.
17. september 2021
Er du også en af dem der tror, at tapas er lig med skinke, pølse, ost og lidt oliven, så tager du helt fejl.
- Serverer du pølse og ost, så er det ikke tapas men antipasti, forklarer Martin, der er uddannet kok, og han synes det er ærgerligt, at folk har misforstået konceptet.
“Tapas er derimod små lækre retter med forskellige smagsindtryk, mad man kan samles om i fællesskab med venner og familie.”
Martin, TapasTilDøren.dk
- Tapas er derimod små lækre retter med forskellige smagsindtryk, mad man kan samles om i fællesskab med venner og familie, forklarer Martin, der har fuldt fokus på at udvikle nye retter, med udgangspunkt i det som køleskabet kan byde på – køkkenet er hans legeplads.
Det er fire år siden, parret udviklede konceptet TapasTilDøren.dk i nogle mindre lokaler i Vejen – og fik stor succes. Siden rykkede de virksomheden ind i køkkenet hos Vejen Golfklub, men måtte endnu en gang erkende at lokalerne var blevet for små.
I januar i år overtog de så nøglerne til et større køkken på Kokbjerg 14 i Kolding, blev mødt af Corona, selvisolation og forsamlingsforbud, men med den øgede fokus på Take-away, fik de godt gang i forretningen, og leverer flere hundrede kuverter om ugen til private hjem.
“Vi er jo et godt alternativ til fredagspizzaen, og vi leverer lige til døren.”
Bettina Beltoft-Olsen, TapasTilDøren.dk
- Vi kommer helt sikkert til at fastholde en stor del af vores kunder fra Vejen, men har også fået rigtig godt fat i både virksomheder og private i Kolding, hvor der er et langt større kundegrundlag, fortæller Bettina. Vi er jo et godt alternativ til fredagspizzaen, og vi leverer lige til døren. Vi har også leveret tapas til en lang række konfirmationer, frokostordninger til virksomheder og så havde vi kæmpe succes med både jule- og nytårstapas sidste år, så det gentager vi selvfølgelig i år.
- Det har været svært at finde et køkken, der var egnet til virksomheden og med den rette størrelse, men vi er nu landet et sted, hvor vi kan se en fremtid, slutter Martin. Her er der mulighed for at udvikle forretningen yderligere.