Bæredygtighedshuset i Jernbanegade er Kolding Kommunes knudepunkt for bæredygtighed og grøn omstilling. I øjeblikket kan du opleve udstillingen ”Grøn Omstilling – med erhvervslivet i centrum”.
17. september 2021
Det er Grøn Expo, Kolding Kommune, Foreningen Business Kolding, SDU og Pædagogisk Center, der er gået sammen om en særudstilling i Bæredygtighedshusets udstillingsområde. På udstillingen kan du bl.a. møde Alfix, Ewii, Taggrossisten, Pirisolering.dk og Aller Aqua.
Udstillingen skal demonstrere den grønne omstilling gennem erhvervslivet. Det handler om erhvervslivets bidrag i form af produkter, ydelser og tekniske løsninger, men også om det samarbejde og de kompetencer til erhvervslivet, der også bidrager til løbende udvikling og innovation på området.
Bæredygtighedshuset er stedet, hvor borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og Kolding Kommune kan sætte skub på den bæredygtige omstilling ved frit at dele viden, idéer og inspiration inden for bæredygtighed.
Særudstillingen kan, sammen med den øvrige udstilling, ses frem til uge 46. Der er gratis entré til udstillingen. Bæredygtighedshusets åbningstider er mandag-fredag 10-18, lørdag 10-15 og søndag lukket.