Dansk detail har ændret sig markant de seneste år. Det er bestemt ikke blevet lettere at drive butik. Så hvad gør du? Giver op? Eller tilpasser forretningen til den nye virkelighed?
9. september 2021
Business Kolding har sammen med Michael Friis Møller udviklet et forløb som ruster dig til at møde dine kunders forventninger – også i fremtiden. Du vil få inspiration og redskaber til brug i din egen butik. Alt sammen i fællesskab med øvrige stærke aktører, som vil give dig fremtidige samarbejdspartnere på tværs af byen.
Forløbet består af to workshops, hvor detailbutikker fra hele Kolding kommune har mulighed for at deltage samt fire workshops for de butikker der kommer med i det intensive udviklingsforløb.
Den første åbne workshop har titlen ’Den perfekte kundeoplevelse’, og her går vi ind og kigger på, hvordan du med små greb i hverdagen kan løfte kundeoplevelsen i DIN butik. På den anden åbne workshop får du en masse redskaber til, hvordan du kan styrke din butik på de sociale medier uden det store marketingbudget. Med udgangspunkt i praktiske øvelser vil du gå hjem med input til billede, tekst og planlægning af dine sociale kanaler.
Ni butikker får mulighed for at komme på et intensivt forløb med yderligere 4 workshops. Her vil der være fokus på kunderejsen anno 2022, og hvordan du designer services og oplevelser, der matcher kundernes forventninger og dermed giver en højere omsætning. Vi skal også kigge på butikkens netværk og sammenhængskraft, og at vi i vores iver efter digitalisering ikke må glemme de nære relationer. Kunderne ønsker oplevelser og sammenhængskraft, hvis de skal blive længere og handle mere.
Der vil være en indledende samtale med de butikker, der deltager i forløbet, og derfor vil den ene workshop også være afsat til at drøfte lige præcis de ting der kan hjælpe DIN butik videre.
Forløbet starter d. 29. september og slutter d. 28. oktober.
Kunne du se dig selv og din butik være en af deltagerne i et intensivt forløb, der også stiller krav til at der sker nogle ændringer i din butik, så er du meget velkommen til at kontakte Tanja Marek på 60776027 eller på mail til tamar@businesskolding.dk