Kolding bliver til efteråret vært for et to dages arrangement, hvor entreprenører fra hele verden kommer og forbereder sig til Creative Business Cup finalen den 20-21 november i København.
14. oktober 2016
Creative Business Cup er en årlig verdensfinale for kreative iværksættere, hvor hovedmålet er at skabe en bedre verden gennem udviklingen af kreative virksomhedsidéer. Alle konkurrencedeltagere er nationale Creative Business Cup vindere fra deres respektive hjemland.
Det nye Pakhus i Kolding får den 17-18 november 2016 æren af, at holde boot camp for internationale iværksættere fra Mellemøsten og Nordafrika. Boot camp dagene i Kolding har til formål at forbedre deltagerne med bl.a. pitchtræning, præsentationsteknikker, forretningsudvikling, vækstpotentiale, design-tænkning, samt evnen sælge deres koncepter og ideer på blot 3 min, hvilket er formatet til finalen.
Med internationale gæster fra 15 lande fra Mellemøsten og Nordafrika bliver det gamle Pakhus i to dage forvandlet til et multikulturelt samlingssted, hvor forskellige iværksætterkulturer for en stund smeltes sammen med Pakhusets og resten af Koldings lokale iværksættermiljø.
Business Kolding glæder sig til at byde alle internationale gæster velkommen, og håber at alle internationale deltagere, mentorer, samarbejdspartnere og lokale iværksættere får et par spændende dage fyldt med nye og kreative indslag og viden.