DM Greenkeeping og Foreningen Business Kolding præsenterer de tre nominerede til Verdensmålsprisen 2021.

9. februar 2022

Kriterierne for Verdensmålsprisen:

  • Verdensmålsprisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har arbejdet med et eller flere af FN’s 17 verdensmål.
  • Bæredygtighed, klimadagsordenen, cirkulær økonomi eller andre dele af verdensmålene er en integreret del af strategien og forretningsgrundlaget i virksomheden.

De tre nominerede til Verdensmålsprisen 2021 er:

Agtrup Plast

Agtrup Plast kan i år fejre 50 års jubilæum. De arbejder målrettet på at minimere deres klimaaftryk, og er derfor ISO14001 miljøcertificerede. De bortskaffer alt plastaffald ved produktionen, og genanvender selv 98% af plastaffaldet. De har monteret dæksler på alle afløb, for at minimere plastrester udledes i spildevandet, og så har de skiftet deres maskiner ud med de nyeste og mest miljøvenlige, der bruger 50% mindre energi og udleder mindre CO2.

 

Aller Aqua

Aller Aqua er en moderne produktionsvirksomhed af foder til akvakultur, og kan som det første fiskefoderfirma i verden redegøre for CO2-aftrykket på deres foder. De har udfaset indkøb af amerikansk soya, og bruger i stedet lokale råvarer. De skaber anstændige jobs på deres fabrikker rundt i verden, de sender en masse viden ud til medarbejderne, og uddanner samtidig lokale farmere. 

 

Birkemose Golf Club

Birkemose Golf Club arbejder med bæredygtighed på flere parametre. Alt opvarmning i klubben er overskudsvarme fra den lokale kyllingefarm, de sorterer affald i 8 fraktioner og så har de taget socialt ansvar, og hjulpet kontanthjælpsmodtagere ud i job. De passer på naturen, de arbejder med vandmiljøet, har opsat fuglekasser og storkereder, alt vanding på banerne foregår med vand opsamlet i søerne og så er de ved at lave en biodiversitetsrute rundt på banen.

Køb din billet til AWARD'22 her