BDO og Foreningen Business Kolding præsenterer de tre nominerede til titlen som Årets Initiativ 2022.

6. februar 2023

Årets Initiativpris gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Kolding Kommune og/eller branding af Kolding Kommune.

De tre nominerede til Årets Initiativ 2022 er:

Godset

Godset Ujnfor blev skabt under Corona, da de gerne ville lave nogle arrangementer, der med sikkerhed kunne gennemføres. Godset er et regionalt spillested med både fastansatte, men også cirka 140 frivillige. Godset Ujnfor er et udendørs område, indrettet med gamle containere, en scene, flere barer og brugte møbler.

 

Jazz i Trekanten

Siden Jazz i Trekanten blev stiftet i 2015, har de stået i spidsen for en lang række initiativer. Formålet er at udvikle jazzmusikken i samarbejde med publikum, musikere og arrangører og derigennem skabe ny oplevelse for både vante jazzlyttere og et helt nyt publikum.

 

Multifoods

Multifoods er en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper udenlandske kvinder, på kanten af arbejdsmarkedet, i job. Det er typisk kvinder, der går hjemme ved deres børn, der skal integreres på arbejdsmarkedet og de fleste skal også lære at tale dansk.