Andersen Partners Advokatfirma og Foreningen Business Kolding præsenterer de tre nominerede til titlen som Årets Iværksætter 2022.
7. februar 2022
Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.
Ved udvælgelsen lægges vægt på både personlige og faktuelle kriterier.
- Personlige: Utraditionel karrierevej – mønsterbryder – mange relationer – overskud til at hjælpe andre – har hjulpet andre til succes – særlig kreativ/innovativ – mod/vedholdenhed.
- Faktuelle: Vurdering af produktet/ydelsen (Best in class) – udvikling i omsætning – indtjening og antal ansatte – perspektiver for virksomheden – skaber stor værdi for sine kunder.
De tre nominerede til Årets Iværksætter 2022 er:
Den Hvide Hest
Den Hvide Hest åbnede i 2020 i Søndergade og har bl.a. en mission om at gøre gaden til en aktiv del af bymidten ligesom i gamle dage. Ejer Mikael Madsen har et imponerende CV, der tæller arbejde på flere Michelin restauranter i både Danmark og i udlandet. Han har også lavet mad til det royale bryllup på Schackenborg Slot. På Den Hvide Hest går de op i at genanvende og udnytte råvarerne så meget som muligt og de skal gerne være lokale og af en god kvalitet.
Forkælelse by Dorthe Kildal
Dorthe Kildal har tidligere levet af, at lave livsstilsmesser - men så kom covid19. Efter mere end 100 messer over 15 år blev Dorthe nødt til at genopfinde sig selv, så hun kunne holde kontakten med sine mere end 1000 kunder. Det blev til Forkælelse by Dorthe Kildal som bl.a. er en webshop og fysisk butik med alt fra tøj til firmagaver. Alt sammen ting Dorthe selv kan lide og produkter af en god kvalitet.
Zerius
Hos Zerius arbejder de med at gøre en forskel for virksomhedernes ledere og medarbejdere. Virksomheden så dagens lys i juni, 2021 og blev stiftet af de to kvinder Nete Kaasen og Helle Halken. Da de startede var der mange virksomheder, der manglede medarbejdere og dem hjalp Zerius bl.a. med at finde. Nu vækster de også på ledelsesudvikling mm.