Deloitte og Foreningen Business Kolding præsenterer de tre nominerede til Verdensmålsprisen 2022.

6. februar 2023

Kriterierne for Verdensmålsprisen:

  • Verdensmålsprisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har arbejdet med et eller flere af FN’s 17 verdensmål.
  • Bæredygtighed, klimadagsordenen, cirkulær økonomi eller andre dele af verdensmålene er en integreret del af strategien og forretningsgrundlaget i virksomheden.

De tre nominerede til Verdensmålsprisen 2022 er:

Birkemose Golf Club

Birkemose Golf Club arbejder med bæredygtighed på flere parametre. Alt opvarmning i klubben er overskudsvarme fra den lokale kyllingefarm, de sorterer affald i 8 fraktioner og så har de taget socialt ansvar, og hjulpet kontanthjælpsmodtagere ud i job. De passer på naturen, de arbejder med vandmiljøet, har opsat fuglekasser og storkereder, alt vanding på banerne foregår med vand opsamlet i søerne og så er de ved at lave en biodiversitetsrute rundt på banen.

 

BSB Group

BSB Group blev grundlagt i 2000 og er en af de førende leverandører inden for metalkonstruktioner til industri og vindmøllebranchen. De har 300 medarbejdere fordelt på 3 lokationer i Danmark, samt 2 i Polen og leverer stort set til hele verden. BSB Group har investeret i grøn strøm siden 2018, da de ønsker at reducere det aftryk de sætter på naturen. 

 

Sunset Boulevard

Sunset Boulevard blev etableret i 1996 og har i dag 43 restauranter i Danmark, 2 i Grønland og 1 på Færøerne. I alt tæller de cirka 1200 medarbejdere. De tog de første store skridt ift. grøn omstilling tilbage i 2019 og fra første dag, har det været vigtigt at prioritere indsatsen der, hvor den gør den største forskel.