Som noget nyt i vores nyhedsbrev, vil vi tage dig med indenfor i nogle af Koldings virksomheder, og vise virksomheden i billeder. Den første du kan møde er den tyskejede virksomhed Beckhoff Automation ApS, der med 33 medarbejdere, har haft dansk domicil i Kolding.
16. august 2024
Tanja Marek
Beckhoff har siden de blev grundlagt i 1980 udviklet innovative automatiseringssystemer på grundlag af PC-baseret styringsteknik. I 2004 blev en dansk afdeling etableret i Solrød, men i 2014 flyttede hovedkontoret til Kolding, og Michael Nielsen overtog ansvaret som administrerende direktør.
Medarbejderne i Kolding står til rådighed for rådgivning for valg af automationsløsning, træning og uddannelse af programmører, samt support og opstartshjælp.
Beckhoff Danmark har siden etableringen været i konstant vækst og flyttede således i august 2020 ind i sit nye domicil. Et intelligent erhvervsbyggeri hvor digitale løsninger indenfor bygningsautomation gør det til et levende showroom.
På verdensplan er der 5.500 medarbejdere – hvoraf ca 2.000 er ingeniører. Den globale omsætning i 2023 var 1,75 mia. Euro.