Foreningen Business Kolding, Kolding IF og Den Engelske Pub samler op til 32 virksomheder til en eftermiddag med 7-mands turnering, relationer og fælles oplevelser den 29. maj 2026.
24. april 2026
Henrik Nordstrøm Holm
Er jeres virksomhed klar til at blive Koldings bedste på banen og styrke netværket undervejs?
Fredag den 29. maj 2026 inviterer Kolding IF, Foreningen Business Kolding og Den Engelske Pub til VM i Fodbold for virksomheder på Autocentralen Park, og det vil bestå af en eftermiddag, hvor konkurrence, fællesskab og forretning mødes.
Her får I ikke bare en fodboldturnering. I får en oplagt anledning til at samle kollegerne, møde andre virksomheder og være en del af en dag, hvor relationer opstår – både på og uden for banen.
Fodbold, netværk og synlighed
Turneringen spilles som 7-mands med korte kampe, så alle hold får masser af spilletid. I alt deltager op til 32 virksomheder, som dyster på fire baner gennem eftermiddagen. For deltagende virksomheder betyder det:
- Mange kampe – og mange møder med andre virksomheder
- En uformel ramme for netværk og relationer
- En stærk fælles oplevelse for jeres medarbejdere
- En dag for hele virksomheden (og familien)
Arrangementet er mere end fodbold. På Autocentralen Park bliver der skabt en ramme, hvor både kollegaer og familier kan være med.
Pladserne er begrænsede, og ambitionen er klar: at skabe en ny tradition i Kolding, hvor erhvervslivet mødes på en anderledes måde.
Tilmelding sker ved at sende en mail til mhs@kolding-if.dk

Programmet i korte træk
14:30: Velkomst i loungen
15:00: Første kamp
19:00: Finale
19:30: Præmieoverrækkelse
Herefter: “3. halvleg” på Den Engelske Pub
Pris: 1.895 kr. + moms pr. hold
Hold: 7–10 spillere
Pladser: 32 hold (først til mølle)
Til arrangementet er der også:
- Foodtrucks og kolde drikke
- Aktiviteter for børn og voksne
- En afslappet stemning, hvor alle kan være med
