Netværksdagen, som i de seneste 2 år har været samlingspunkt for Koldings op mod 75 erhvervsrettede netværk, bliver ikke gentaget i år.
4. september 2017
Business Kolding, der har været fødselshjælper på initiativet, og som har stået for arrangementet de første to år, har ikke kunnet finde et netværk eller en personkreds, der vil fortsætte successen.
”I Business Kolding vil vi gerne bakke op om initiativer, der kan samle det koldingensiske erhvervsliv, men vi skal ikke være driftsherre. Det er vigtigt for os, at netværkene også selv har en interesse i at drive Store Netværksdag, og ingen har meldt sig som arvtager. Derfor har bestyrelsen i Business Kolding netop vedtaget, at Store Netværksdag ikke bliver afviklet i år”, siger adm. direktør i Business Kolding, Tommy Langhoff.
De to gange Store Netværksdag har været afholdt, har dagen tiltrukket ca. 300 gæster pr. gang.