Sjølund A/S ved Kolding er igen på vante hænder hos den tidligere ejer, Søren Ravn. Virksomheden er en af de største og førende i verden inden for profilvalsning til fx vindmølleindustrien, transportsektoren, byggeri og industri.
12. august 2022
Sjølund A/S er verdens førende specialist i valsning af profiler i aluminium og stål. I tillæg til valsning udføres også avanceret spåntagene bearbejdning og certifikatsvejsning.
Virksomheden som har mere end 80 års erfaring, er igen på 100 pct. Danske hænder hos Søren Ravn.
Søren Ravn ejede virksomheden fra 2007 til 2018. I 2018 købte en tysk kapitalfond aktiemajoriteten i virksomheden, der blev grundlagt i 1936. Nu er medejerskabet fra den tyske kapitalfond et afsluttet kapitel. Søren Ravn står atter som eneejer og indtræder igen aktivt som topleder. Han har ikke været en del af den daglige ledelse siden december 2020.
“Virksomheden ligger mit hjerte nært, og med de 100 dygtige medarbejdere, der udgør virksomheden, har Sjølund A/S et stort potentiale inden for vores specialområde”
Søren Ravn, Sjølund A/S
- Virksomheden ligger mit hjerte nært, og med de 100 dygtige medarbejdere, der udgør virksomheden, har Sjølund A/S et stort potentiale inden for vores specialområde. Derfor er jeg taknemmelig for, at det er lykkes at få fremtidens ejerstruktur af Sjølund A/S til at falde på plads. Det er sket gennem et godt og tillidsfuld samarbejde med vores bank, Nykredit, fortæller søren Ravn.
Datterselskab i Estland var akilleshælen
Den tyske kapitalfonds medejerskab blev desværre ikke den succes, som parterne havde håbet på. Det stod ikke mindst klart i et datterselskab i Estland, som i modsætning til hovedforretningen fremstillede mere simple komponenter til primært vindmølleindustrien i et marked i hård konkurrence. Det førte i foråret til behov for at få tilført flere penge til det estiske datterselskab. Nu er dette selskab under rekonstruktion og ikke en del af fremtidens forretning.
“Det er altid beklageligt, når en del af forretningen ikke lykkes. Det har givet tab for både den tyske kapitalfond, banken og undertegnede.”
Søren Ravn, Sjølund A/S
- Det er altid beklageligt, når en del af forretningen ikke lykkes. Det har givet tab for både den tyske kapitalfond, banken og undertegnede. Processen har tydeliggjort, at Sjølund skal stille skarpt på kernekompetencerne inden for profilvalsning. Det er en påmindelse om, at virksomheden skal gøre det, den er allerbedst til. Det ved vi af erfaring, at vi har succes med, siger Søren Ravn.
Eksempelvis stod Sjølund bag leverancen af over 10.000 forskellige 3D valsende vinduesprofiler til facaden i den kendte Opus bygning i Dubai, da den blev opført.
Bank så langsigtet på Sjølund
Banken deler fokus med virksomheden.
- Vi kunne se de langsigtede perspektiver ved at understøtte et velafprøvet ejerskab, som gennem mange år har givet solide resultater. Det har vi tillid til, at Søren Ravn kan levere igen. Basalt set har det handlet om at få skåret den svage del af virksomheden fra, så der forretningsmæssigt kan fokuseres på styrkerne. Målet er, at Sjølund A/S hurtigt kan komme i en sund driftssituation og have styrken til at udnytte sit forretningsmæssige potentiale fremad, siger Henrik Damsgaard, regionsdirektør ved Nykredit.
Efter et vanskeligt første halvår 2022 er Søren Ravn fortrøstningsfuld med hensyn til sund drift i fremtiden. Sjølund koncernen vil fremover koncentrere sig om produkter og forretningsområder som matche virksomhedens absolutte kernekompetencer og Know-how. Således er fokus rettet mod forretningsområderne: vedvarende energi, transport, byggeri og metal. Og maskinindustrien, udtaler koncernens CEO Zoran Aleksic.
- Sjølund en nu skåret ind til og tilbage på sporet og har de bedste forudsætninger for at stå stærkt i fremtiden. Vi kommer hurtigt tilbage til sund drift, og jeg er optimistisk inden for vores kerneområde. Her løser vi komplicerede opgaver for store og vigtige brancher, som netop efterspørger det, vi er allerbedst til, siger Søren Ravn.
Han glæder sig til at stå i spidsen for fremtidens Sjølund sammen med Zoran Aleksic, Group CEO og mørker stor opbakning fra medarbejderne i Kolding og virksomhedens velfungerende selskab i Kina, der producerer til kunder i Asien.