Fonden Business Kolding har ansat Morten Bjørn Hansen som ny adm. direktør. Morten Bjørn Hansen tiltræder stillingen 1. maj 2018.
23. marts 2018
Morten Bjørn Hansen er uddannet Cand. Polit og har de sidste 4 år været ansat som kommunikationsdirektør hos Dansk Erhverv. Tidligere ansættelser indeholder bl.a. ansættelse som mediechef hos Dansk Arbejdsgiverforening og journalist hos Berlingske Business.
Morten Bjørn Hansen er 46 år, bosat i Bramdrupdam, gift og far til tre drenge.
Formand for Fonden Business Kolding udtaler, ”at det er et enigt ansættelsesudvalg, som har peget på Morten Bjørn Hansen som ny adm. direktør for Fonden Business Kolding. Vi ser meget frem til samarbejdet med Morten Bjørn Hansen, og vi er overbeviste om, at vi har fået ansat en initiativrig og erfaren direktør, der er vant til at tackle store opgaver og gennemføre langsigtede projekter. Med ansættelsen af Morten Bjørn Hansen har Fonden Business Kolding fået ansat en meget ambitiøs og strategisk leder, som vi er overbeviste om kan være med til at videreudvikle hele Business Kolding til gavn for erhvervslivet i Kolding Kommune.”
For yderligere oplysninger kontakt:
Formand Otto Popp Clausen - mobil: 2544 4342