9 virksomheder går spændt og venter på at få lov til at fortælle nyheden om, at de er nomineret til en af de tre priser, som uddeles ved Foreningen Business Koldings Award Show d. 29. februar 2024 på Comwell.
2. februar 2024
Herunder kan du se de flotte videoer med præsentation af de 9 nominerede, og i næste uge vil vi poste tre videoer pr. dag, så du kan se eller gense dem.
De ni virksomheder er nomineret i tre kategorier, nemlig:
- Årets Iværksætter 2023 - sponsoreret af Andersen Partners
- Årets Initiativ 2023 - sponsoreret af BDO
- Årets Virksomhed 2023 - sponsoreret af Danske Bank
Alle medlemsvirksomheder i Foreningen Business Kolding modtager på onsdag en mail med en elektronisk stemmeseddel, hvor de kan stemme på hver deres favorit. Det er kun medlemmer, der har betalt kontingent, der har mulighed for at stemme.
Ud over denne afstemning, har alle gæster til Awardshowet en stemme – lige som juryen har afgivet deres stemme.
Se præsentationsvideoer af de nominerede herunder:
Årets Iværksætter 2023
Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.
Årets Initiativ 2023
Årets Initiativpris gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Kolding Kommune og/eller branding af Kolding Kommune.
Årets Virksomhed 2023
Prisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har skabt en positiv udvikling i organisationen/virksomheden, som vil bidrage til væksten i Kolding Kommune.
Prisen som Årets Virksomhed gives til en organisation/virksomhed, som har fokus på innovation, vækst og social ansvarlighed, samt ligeledes en sund økonomi.