Tina Søgaard har stiftet vækstvirksomheden Ecooking – og så er hun mentor for andre lokale iværksættere via Business Koldings lokale mentorkops. I sidste uge blev hun sammen med 24 andre kvindelige iværksættere fejret på Børsen af Dansk Erhverv – et initiativ de kalder ”25 kvindelige iværksættere, du bør kende”..

16. juni 2023

Tina Søgaard fik selv hjælp fra en mentor igennem Business Kolding, da hun startede sin virksomhed og idag er hun selv mentor i Business Koldings mentorkorps, hvor hun hjælper lokale iværksættere med deres vækst- og udvikling.

Selv om antallet er stigende, så er kun cirka 30% af alle iværksættere kvinder. Og netop derfor havde Dansk Erhverv sat fokus på kvindelige iværksættere og valgt at hylde 25 stærke kvindelige iværksættere, herunder Tina Søgaard, som er stifter af vækstvirksomheden Ecooking,.

Tina Søgaard ser fejringen som et personligt skulderklap, men også et skulderklap til alle omkring hende, da hun ikke kunne have gjort det alene. Hun sætter også stor pris på at være rollemodel for andre iværksættere.

Ecooking, der producerer make-up og hudplejeprodukter, blev stiftet tilbage i 2016. I 2020 solgte Tina Søgaard 70% af virksomheden til en kapitalfond, men hun har fortsat sin daglige gang i virksomheden, og bidrager fortsat til produktudviklingen.

Få en mentor via Business Kolding
Er du iværksætter? Og kunne du tænke dig at få en mentor, til at hjælpe med at udvikle din virksomhed, så er du velkommen til at tage fat i Business Kolding.

Her finder du en oversigt over de mentorer, der er fast tilknytte Business Koldings mentorordning. Har du specielle ønsker og udfordringer, så er du velkommen til at kontakte os, for at høre mere.

Kontakt Leendert ved spørgsmål, ønsker og udfordringer i forhold til en mentor

Tel +45 9243 7022
leebj@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Leendert Bjerg