Langt flere kan få støtte til deres efteruddannelse

Mange virksomheder kender ikke mulighederne, og får derfor ikke ansøgt om tilbagebetaling fra kompetencefonden. Sådan lyder erfaringen hos Ulrich Lassen, som er chefkonsulent hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Han står for karriererådgivning, og hvert eneste år besøger han massevis af landsdelens virksomheder, som ikke får ansøgt om støtte fra den kompetencefond, de selv indbetaler til.

- Alle burde udnytte muligheden for at søge midler i en kompetencefond. Men det gør de ikke. Og derfor ligger der virkelig mange ubrugte midler i kompetencefondene. En af grundene er, at mange oplever, at der er så mange regler at opfylde, at det kan være svært at få udfyldt en ansøgning korrekt, siger Ulrich Lassen.

Når han kommer ud på en virksomhed, handler det i første omgang om at få afklaret, hvad de ansatte går og drømmer om. Hvad kunne de godt tænke sig, når det gælder ny viden og læring. Bagefter hjælper han med at kortlægge, hvad – og hvordan – det kan lade sig gøre at opfylde de ansattes ønske, sådan at det også harmonerer med hverdagen i virksomheden.

Hjælp til kabalen
Den kabale hjalp Ulrich eksempelvis med lægge hos møbelvirksomheden Lifetime i Højer. Og i den sønderjyske virksomhed er det en meget tilfreds direktør, Keld Nielsen, som i dag glæder sig over, at han har fået ansatte, der fra en kant har fået tanket ny viden – og med fuld støtte fra Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond, som virksomheden i forvejen betaler til.

“Alle burde udnytte muligheden for at søge midler i en kompetencefond. Men det gør de ikke. Og derfor ligger der virkelig mange ubrugte midler i kompetencefondene.”

Ulrich Lassen, IBA

Hos Lifetime var der mange i produktionen, som havde optjent retten til seks ugers betalt uddannelse, fordi de ikke har trukket på kompetencefonden i flere år.

I dag er billedet helt anderledes. Og det glæder Keld Nielsen – både på vegne af de ansatte og virksomheden. For efteruddannelse har også været nøglen til at løse et stort problem i produktionsvirksomheden, hvor ordretilgangen kan svinge en del hen over året.

I de mindre travle perioder er det nu lykkedes at sende ansatte på uddannelse, i stedet for at de bliver sendt hjem. Det sidste er dyrt for firmaet, som skal betale en del af lønnen, når de ansatte sendes hjem. I resten af perioden må de ansatte gå på dagpenge. Derfor er der også risiko for, at folk vælger at skifte job, inden fabrikken igen har brug for deres arbejdskraft.

 - Nu har vi brugt de stille perioder til at få opgraderet de ansattes viden. Det giver altså et løft, som kan mærkes i det daglige, når der pludselig er flere ansatte, som har været på samme lean-uddannelse, siger Keld Nielsen.

Godt råd til en kollega
Det er meget forskelligt, hvad Lifetimes ansatte har valgt af efteruddannelse. Det gælder både indhold og længde.

“Det giver altså et løft, som kan mærkes i det daglige, når der pludselig er flere ansatte, som har været på samme lean-uddannelse”

Keld Nielsen, Lifetime

Alle har brugt mindst en uge på efteruddannelse med fuld dækning fra kompetencefonden – og nogle har endda brugt alle seks uger, de havde optjent.

Og Keld Nielsen har allerede talt med en kollega i branchen, der også ærgrede sig over at måtte sende ansatte hjem i stille perioder af året.

- Jeg fortalt ham, at han bare skulle ringe til Ulrich og få en snak med ham. Der gik kun en uge, så var de også i fuld gang med at få talt med alle de ansatte og sende de første på uddannelse med penge fra kompetencefonden.