Fredag d. 19. maj fejrer City Kolding FN’s Verdensmål i kombination med det traditionelle Maj-marked i midtbyen. Både virksomheder, forretninger, organisationer og privatpersoner kan købe en stand – skal du være med?
10. februar 2023
De besøgende i byen kan på dagen opleve mange af de spændende bæredygtige produkter, teknologier, løsninger og initiativer som findes i lokalområdet, og ved at deltage med en stand er du med til at sætte fokus på den grønne dagsorden i Kolding.
Sidste år deltog mere end 65 initiativer på dagen. Ud over en lang række boder vil der også være mulighed for at nyde mad og musik i de bæredygtige rammer, som er sat for dagen.
Vil du booke en stand – eller vide mere – kan du tage fat i City Kolding på post@citykolding.dk eller telefon 75531311. Tilmelding er senest 1. marts 2023.