Mens landet har været på lavt blus, har fødevarevirksomheden Procudan haft fuld damp på kedlerne og investeret i et avanceret blanderi til fødevareingredienser. På den måde står Kolding-virksomheden endnu stærkere i den internationale konkurrence.
9. april 2021
Mens landet har været lukket ned, har fødevarevirksomheden Procudan investeret i et blanderi til fødevareingredienser. Kolding-virksomhedens medarbejdere har netop været med til - på behørig afstand - at indvie blanderiet. Procudans kunder, nogle af landets mest kendte fødevarevirksomheder, kan nu nyde godt af Procudans faciliteter til at blande og ompakke ingredienser. Det ser ejer og direktør Tommy Højtoft Pedersen muligheder i:
“Det handler kort fortalt om at styrke værdikæden med skræddersyede løsninger, der kan frigive ressourcer og optimere produktionsflow og arbejdsmiljø”
Tommy Højtoft Pedersen, Procudan
- Vi tror på at værdi udvikles i fællesskab, og derfor er blanderiet, Procudan Blends, en hel naturlig forlængelse af vores eksisterende forretning. Nogle kunder har fokus på at opnå øget leveringssikkerhed og tryghed gennem præcise blandinger i én proces – andre ønsker at frigive ressourcer ved at optimere produktionsprocesserne. Det er bl.a. her, vi med Procudan Blends i endnu højere grad kan bidrage til at skabe yderligere værdi hos vores kunder. Udgangspunktet er vores stærke sourcing setup på både fødevareingredienser og fødevareemballager. Det handler kort fortalt om at styrke værdikæden med skræddersyede løsninger, der kan frigive ressourcer og optimere produktionsflow og arbejdsmiljø, udtaler ejer og direktør Tommy Højtoft Pedersen.
Procudan Blends kan blande forskellige fødevarer: Alt fra pulver, til mix af større ingredienser som frø og kerner. Desuden kan formaling og ompakning håndteres i det nye blanderi.
Fakta – Om Procudan
- Grundlagt i 1901 under navnet De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Har siden 2002 været kendt som Procudan.
- Leverer ingredienser og emballage til fødevareindustrien og Health Care.
- Har Skandinavien som hjemmemarked.