Prisen for "Årets Initiativ 2023" vil blive uddelt d. 29. februar 2024, men du har allerede nu mulighed for at indstille din kandidat.
6. november 2023
Prisen til Årets Initiativ 2023 er sponsoreret af BDO.
Årets Initiativ gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Kolding Kommune og/eller har bidraget til en positiv branding af Kolding Kommune. Der ses især positivt på det private initiativ og engagement.
Indstillingsfrist
Du kan indstille din kandidat til og med torsdag den 16. november 2023.
Jury
En jury bestående af Direktøren for By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune; sidste års vinder (Anette Terkelsen, Multifoods); sponsor for Årets Initiativ (BDO); samt udvalgte repræsentanter udvælger 3 nominerede til prisen.
Prisen uddeles den 29. februar 2024 ved Awardshow'24
Prisen uddeles sammen med Årets Iværksætter 2023 og Årets virksomhed 2023.
OBS. Ønsker du at indstille flere virksomheder til denne pris, skal der bruges forskellige mailadresser til indstillingerne (ellers melder systemet desværre fejl).