Hvert år kårer Business Kolding "Årets Koldingborger". Ærestitlen tildeles en person, der har Kolding i hjertet, som er stolt af byen, og som er med til at profilere Kolding Kommune uden for kommunegrænsen. Alle kan indstille kandidater til prisen, som uddeles ifm. den traditionsrige Nytårskur.
27. oktober 2023
Vi leder efter Årets Koldingborger 2023, som har gjort noget godt for Kolding i løbet af 2023, enten internt i kommunen, eller eksternt ved at have sat Kolding på landkortet.
Der er to kriterier, som skal være opfyldt, for at personen kan komme i betragtning:
- Borgeren skal have gjort en særlig indsats for byen og kommunen
- Borgeren gør Kolding kendt ud over by- og kommunegrænsen igennem sit virke
Lever din kandidat op til kravene, så send os en indstilling senest den 24. november 2023. Husk at vi skal bruge argumenterne for, hvorfor og hvordan personen har profileret Kolding Kommune.
Sidste år blev prisen tildelt Jørgen Schou, stifter og ejer af Schou Company.
OBS. Ønsker du at indstille flere personer til Årets Koldingborger 2023, skal der bruges forskellige mailadresser til indstillingerne (ellers melder systemet desværre fejl).
Årets Koldingborger kåres af en jury bestående af borgmester Knud Erik Langhoff, Kolding Kommune, samt bestyrelsen i Business Kolding. Udvælgelsen baseres på ovenstående kriterier, og afsløres på vores Nytårskur i januar 2024.
Liste over tidligere Årets Koldingborger
1978 Maja Rasmussen, restauratør Industrien og Sans Souci
1979 Harry Rasmussen, kommunaldirektør
1980 Peter Nielsen, entreprenør
1981 Wandyi Tworek, musiker og entertainer
1982 Prisen uddeltes ikke
1983 P. Sonne Frederiksen, direktør for Bioteknisk Institut
1984 Musse Nielsen, restauratør, DSB-restauranten
1985 Jan Mølby, fodboldspiller
1986 N. O. Ehrenskjöld, fabrikant GORI
1987 Børge Jensen, danseinstruktør
1988 KIF- Håndbold
1989 Inger og Johannes Exner, arkitekter på restaureringen af Koldinghus.
1990 Stig Rossen, sanger og skuespiller
1991 Lisbeth Bonde Petersen, Kolding Selvhjælp
1992 Kenneth Ørsøe, sanger
1993 Karsten Kromann, teaterchef
1994 Karl Gustav Hansen, sølvsmed
1995 Bent Georg Jensen, Georg Jensen Damask
1996 Jørgen Houmann, direktør
1997 Flemming Skouboe, direktør, tidl. LM Glasfiber
1998 Nic. Christiansen, bilforhandler, direktør
1999 Foreningen Klassisk i Kolding
2000 Annie Fløe Svenningsen, restauratør, Den Blå Café
2001 Anders W. Berthelsen, skuespiller
2002 Ivan Johansen, centerchef, Kolding Storcenter
2003 Jens Boesen, direktør KIF Elite
2004 Otto Popp Clausen, direktør Würth
2005 Otto Skak, direktør Slotssøbadet
2006 Torben Matthews, restauratør, You will never walk alone
2007 John Roth, fabrikant Rool Maskinfabrik
2008 René Piper Laursen, direktør Bianco Sko
2009 Per Bødker Andersen, borgmester i Kolding Kommune 1985-2009.
2010 Arne Hougaard, fabrikant A.H. Bolte
2011 Elsebeth Gerner Nielsen, rektor Designskolen Kolding
2012 Flemming Paasch, direktør Easyfood
2013 Villy Søvndal, tidligere udenrigsminister, MF og partiformand for SF
2014 Poul Dedenroth-Schou, tidligere direktør på Museet på Koldinghus
2015 Rasmus Bjerg, skuespiller
2016 Jesper Buch, iværksætter bag bl.a Just-Eat
2017 Peder Juelsgaard Madsen, direktør på Hotel Koldingfjord
2018 Hans Erik Bylling, Aller Aqua
2019 Kasper Asgreen, cykelrytter
2020 Kristina Schou Madsen, professionel løber, KriXrun ApS.
2021 Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune 2010-2021.
2022 Jørgen Schou, ejer, Schou Company