I løbet af ugen har du på Business Koldings sociale medier, kunnet følge med i hvilke 12 virksomheder, der er nomineret til Foreningen Business Koldings store Awardshow, som afholdes d. 24. februar på Comwell Kolding.
10. februar 2022
De tolv virksomheder er nomineret i fire kategorier, nemlig:
- Årets Iværksætter - sponsoreret af Andersen Partners
- Årets Initiativ - sponsoreret af BDO
- Verdensmålsprisen - sponsoreret af DM Greenkeeping
- Årets Virksomhed - sponsoreret af Danske Bank
Alle medlemsvirksomheder i Foreningen Business Kolding modtog torsdag d. 10/2 en mail med en elektronisk stemmeseddel, hvor de kan stemme på hver deres favorit.
Ud over denne afstemning, har alle gæster til Awardshowet en stemme – lige som juryen har afgivet deres stemme.
Har du endnu ikke fået købt billet til Awardshowet, så kan du nå det endnu. Bestil billet ved at klikke på knappen herunder...
Se eller gense præsentationsvideoerne af de nominerede herunder:
Årets Iværksætter 2021
Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.
Årets Initiativ 2021
Årets Initiativpris gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Kolding Kommune og/eller branding af Kolding Kommune.
Verdensmålsprisen 2021
Verdensmålsprisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har arbejdet med et eller flere af FN’s 17 verdensmål. Bæredygtighed, klimadagsordenen, cirkulær økonomi eller andre dele af verdensmålene er en integreret del af strategien og forretningsgrundlaget i virksomheden.
Årets Virksomhed 2021
Prisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har skabt en positiv udvikling i organisationen/virksomheden, som vil bidrage til væksten i Kolding Kommune.
Prisen som Årets Virksomhed gives til en organisation/virksomhed, som har fokus på innovation, vækst og social ansvarlighed, samt ligeledes en sund økonomi.