Virksomheder der lærer nyt, skaber vækst. Derfor kan du nu få op til 25.000 kr. fra Iværksætterpuljen til at skaffe ny viden, der kan løfte din forretning. Find et kursus og ansøg Iværksætterpuljen om tilskud på op til 80 pct. af regningen.

12. august 2021

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed løftes til næste niveau? Har du brug for viden om digital markedsføring og salg? Måske et kursus i ledelse, økonomistyring eller i værktøjer til at nytænke forretningen?

Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: find det kursusforløb du har brug for og få dækket op til 80 pct. af regningen. Det kan være et forløb med et eller flere kurser, alene eller med andre – dog kan du maksimalt få 25.000 kr. i tilskud.

Dit behov – dit valg
Gennem Iværksætterpuljen kan du søge tilskud til lige netop de udfordringer, du bokser med. Få op til 25.000 kr. i tilskud til din kompetenceudvikling med en egenbetaling på min. 20%.

Det kan være:

  • Kursusforløb hos kursusudbyder
  • Individuelt kursusforløb med ekstern – konsulent, rådgiver eller konsulent målrettet kompetenceudvikling
  • Særligt tilrettelagt forløb for flere iværksættere med ekstern underviser

Har du brug for afklaring?
Hvis du er i tvivl om Iværksætterpuljen er det rette tilbud til dig og har behov for afklaring omkring, hvilken kompetenceudvikling din virksomhed har behov for, står Business Kolding klar til at hjælpe. Kontakt Tove Gæmelke og få sparring til, hvilken vej du skal gå, inden du søger tilskud i Iværksætterpuljen.

Vil du vide mere?
Læs mere om Iværksætterpuljen og dine muligheder for at søge den på www.ehsj.dk/ivaerksaetterpuljen