Selv om vi stadig skriver sommer, så kan mange lægge en dejlig ferie bag sig, og er nu vendt tilbage på jobbet. Hos Business Kolding har vi brugt sommeren på at planlægge en masse spændende arrangementer for dig.
13. august 2021
Vindermentalitet v. Michael Rasmussen
Den 18. august kan du møde tidligere cykelrytter Michael Rasmussen, når han fortæller om vindermentalitet. Vær med når han fortæller om op- og nedture, om sportens skyggesider og om både sande og falske dopinganklager.
Ny iværksætter? Vær en af Koldings Helte
Er du en af Koldings Helte, altså en af dem der har startet egen virksomhed inden for de seneste tre år…eller kender du en? Den 2. september er der mulighed for at netværke med andre nye iværksættere, når vi inviterer til en spændende eftermiddag på Kolding Egnsteater. Her vil du opleve indlæg ved Charlotte og Torben fra Tobbers samt Andreas von Der Heide fra tøjbrandet Les Deux.
HR-arrangementer
Er du leder, mellemleder eller HR-ansvarlig eller har du bare interesse i at styrke arbejdspladsen, så har vi tre spændende oplæg til dig:
Medarbejderkrav – træf bevidste valg
Medarbejderkrav er naturligt – men hvordan styrer du det, så det giver mening for din virksomhed og for dine medarbejdere? Henriette Nørgaard fra HR UDVIKLING giver dig svarene.
Et stærkt team
Bliv inspireret til at styrke teamsamarbejdet med Arbejdsmiljøeksperten og undgå konflikter og demotiverede medarbejdere.
Bundlinje og bæredygtigt arbejdsliv
Savner du viden, kendskab og værktøjer til det stærke arbejdsfællesskab? Vær med når Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen giver sit bud på, hvordan vi bedre kan lykkes og kan samarbejde på en mere hensigtsmæssig måde.