Hver måned skriver direktøren for business Kolding klumme i Ugeavisen. Dette er Tommy Langhoffs sidste klumme.
6. december 2017
Det er en kold vinteraften uden for den 23. februar i år, men i den totalt fyldte teatersal på Comwell Kolding regner konfettien ned, hele salen står op og klapper og en utrolig glad og rørt Søren Buchreitz har netop modtaget hæderen som Årets Virksomhed 2016 på vegne af Buchreitz A/S.
Det øjeblik står for mig meget tydeligt, fordi det var et eksempel på, hvor meget det faktisk betyder for vinderne af årets priser, at få dette skulderklap. De bliver virkelig oprigtigt glade, stolte og rørte – og de kan bruge prisen aktivt bagefter både internt og eksternt.
Prøv også at spørge de andre vinderne ved dette års Awardshow! – de vil uden tvivl fortælle den samme historie. Årets Turisme Virksomhed blev The Mokka Café, Vinbaren, Marinaen, Årets Initiativpris gik til Kolding Light Festival og Årets Iværksætter blev Niels Bjerre, Care4farm.
Vi har netop afsluttet indstillingsrunden for næste uddeling og der er kommet rigtig mange indstillinger. Det vidner om, at vi i Kolding ikke er blege for at give et skulderklap til dem, der gør det godt. Og det er vigtigt, at janteloven ikke tager over. Vi skal hylde de gode, så de bliver endnu bedre, og de kan være fyrtårne for dem, der er på vej op. Kun ved at fremme initiativer og gode resultater, kan vi motivere andre til at søge højere.
Som tidligere nævnt blev Niels Bjerre fra Care4farm Årets Iværksætter 2016 ved Årets Awardshow, det sendte ham videre til Trekantområdets Iværksætteruddeling IVER, hvor han i sidste uge fik en flot 2. plads. Rigtig godt gået. Vi har nogle dygtige folk i blandt os. Lur og lær af hinanden.
Business Koldings store Awardshow afholdes onsdag den 21. februar 2018, og vi forventer igen en propfyldt teatersal. Det bliver en aften i fællesskabets tegn, hvor vi sætter spot på de gode resultater og initiativrige mennesker.
Hvad gør du for at booste dine kon-kolleger? Fortæl hvad der virker på www.businesskolding.dk/debat.