Sidste fredag inviterede Foreningen Business Kolding indenfor til BusinessBar i smukke og grønne omgivelser i Geografisk Have, og sikke en succes. Her samlede vi virksomhederne til en dag med værdiskabende netværk.
17. juni 2021
51 deltagere var tilmeldt, og fra første sekund var der en summen af liv og rigtig god gang i snakken. Dagen blev indledt af næstformand i Foreningen Business Kolding, Anne Halskov, hvorefter Lise Daldorph fra Business Kolding fortalte om Foreningen Business Kolding og Co2-klubben. De korte oplæg blev sluttet af med Lene Holm fra Geografisk Have, der fortalte lidt om havens historie, og om hvad virksomheder kan bruge Geografisk Have til.
Derefter var ordet frit, og der blev snakket på kryds og tværs.
- Der er ingen tvivl om, at virksomhederne har manglet at mødes, har manglet den uformelle samtale og sparringen omkring egen virksomhed, fortæller Lise Daldorph, der bl.a. arbejder med medlemsservice hos Foreningen Business Kolding.
- Vi må sige, at det føltes lidt som at lukke køerne ud på græs, griner, Sannie Poulsen, event- og marketingmedarbejder hos Business Kolding. Der var fra første minut gang i netværket og de gode snakke. Tilbagemeldingen på dagen var, at deltagerne syntes det var dejligt at mødes uden nogen større agenda.
Foreningen Business Kolding vil snarest annoncere datoen for næste BusinessBar, så hold øje med Business Koldings hjemmeside og nyhedsbrev.