Så er det igen tid til Foreningen Business Kolding, Kolding Handelsråds og Kolding Turistforenings store efterårsarrangement den 6. oktober 2016 i Sydbank Arena. Det bliver en aften fuld af smag og inspiration.
22. august 2016
Aftenen starter med Johan Bülow og hans lækre lakridseventyr og forsætter senere i den gode smags tegn når Chili Klaus træder på scenen og deler ud af både sine chilier og sine erfaringer.
B2B Kolding
Koldings nye Erhvervsmesse - læs mere og tilmeld dig B2B Kolding.
Spisning i Sydbank arena
Velkomst
v/ Adm. Direktør Tommy Langhoff
Johan Bülow – Lakrids
Han fortæller om iværksættereventyret og det hårde arbejde, der ligger forud for succesen, om hvordan han har formået at skabe et verdenskendt brand, og hvordan han, med succes, har markedsført gourmetlakridsen og nu solgt sit lakridseventyr. Det bliver et humoristisk og ærligt foredrag som inddrager og motiverer.
Pause – B2B Kolding messestandene er åbne
Chili Klaus – Go’ i ørerne
Han vil fortælle om sin udvikling fra komiker, musiker og kapelmester til viral succes. Han deler ud af sine tricks til de sociale medier, og inviterer også på scenen til en smagsprøve, både til dem som vil mærke den svage varme og dem der vil have den helt høje vindstyrke fra øverste hylde.
Tak for i aften
Køb af billetter og forplejning
Det er ”først-til-mølle” princippet, der er gældende og vi har samlet set 1900 pladser. Der bliver rift om pladserne så vent ikke. Alle virksomheder, kan købe det antal billetter, som de har behov for.
Dette arrangement er kun for medlemmer af Foreningen Business Kolding, Kolding Handelsråd eller Kolding Turistforening.
Det er muligt at bestille Business Koldings medlems-Buffet sammen med billetten. Middagen er fra kl. 17.00–18.45. Prisen er kr. 150,- per billet inkl. middag. Drikkevarer tilkøbes på dagen.
Vi glæder os til at se jer!