Kun lige har Kolding holdt Royal Run, før forberedelser til det næste store sportsevent sættes i gang – også blandt Koldings virksomheder. Tour de France kommer til Kolding d. 3. juli.
10. juni 2022
En af de virksomheder, der har grebet ideen om at sætte fokus på Touren, på Kolding og ikke mindst på virksomheden, er Sjølund A/S, der ønsker at skabe ekstra opmærksomhed, når Tour de France ruten går igennem Grønninghoved og Sjølund.
I forbindelse med Tour de France bliver landet fyldt med sjove og festlige blikfang, og hos Sjølund A/S, hvor de lever af at valse og bearbejde stål og aluminium, er de i gang med at lave en kæmpe cykel som skal stå på deres parkeringsplads. Cyklen er ca. 7 meter lang og 4 meter høj.
Deltager din virksomhed med et event eller en helt særlig udsmykning i forbindelse med Tour’en, så hører vi meget gerne fra dig.