Kom med Lærlingenetværket på besøg hos Alfa Laval og få et indblik i, hvordan hverdagen ser ud i en international industrivirksomhed.
Vi starter med et spændende virksomhedsbesøg, hvor Alfa Lavals lærlinge er med til at vise dig rundt. Her får du et ærligt og jordnært indblik i deres hverdag, arbejdsopgaver og de forskellige fag – direkte fra nogen, der selv står i det.
Du kommer tæt på produktionen, hører hvordan tingene fungerer i praksis, og får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Efter rundvisningen slutter vi af med sandwich, sodavand og god stemning, hvor der også er tid til at snakke og møde andre lærlinge på tværs af fag.
Det er en fed mulighed for at blive inspireret, udvide dit netværk og se, hvordan andre arbejder i branchen.
Vi glæder os til at se jer!
