Business Kolding har netop gennemført tredje runde af en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes konsekvenser af COVID19. 232 virksomheder har svaret, heraf er 88% etablerede virksomheder, de resterende er iværksættere der yngre end 3 år.

18. juni 2020

Corona-krisen har nu stået på et par måneder, nogle virksomheder har mærket det på den hårde måde, nogle virksomheder er kommet upåvirket igennem – mens andre endnu ikke mener at have mærket effekten. Resultatet af den seneste spørgeskemaundersøgelse er under bearbejdning, og vil snart udmunde i endnu en konsekvensanalyse af situationen.

Virksomhedernes temperatur (233 virksomheder har svaret)

Når vi tager temperaturen på virksomhederne, viser den seneste undersøgelse, at 42,92% af virksomhederne kun er lidt ramt og mener, at de klarer sig igennem krisen, 30,9% er upåvirket og kan fortsætte som de plejer, mens hele 9,8% er bedre stillet og vækster under Coronakrisen. Så med 83,69% af virksomhederne med de positive briller på, ser fremtiden lysere ud.

Hvilke rådgivnings- og vejledningstilbud vil være relevante for virksomhedens genstart

Under Corona-krisen har Business Kolding haft kontakt til mere end 1248 virksomheder, og mange fortæller, at de har brugt tiden under Corona-krisen til at forberede virksomheden på fremtiden. Der har været ekstra tid til at sætte nye udviklingsprojekter i gang. Men analysen viser også, at der er brug for forskellige genåbnings- og vejledningstilbud.

Business Kolding har naturligvis en række initiativer, der kan understøtte de områder, virksomhederne ønsker sparring omkring. Her kan du læse mere om de forskellige tiltag:

Export og finansering

Klaus Hell fra The Trade Council (Eksportrådet)/Erhvervshus Sydjylland tilbyder eksportsparring til alle virksomheder. Sparring foregår i Business Koldings mødelokale i Pakhuset eller online - se ledige datoer her. Læs mere...
Business Kolding har lavet en aftale med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), som tilbyder 1:1 vejledning til lokale virksomheder fra vores kontor i Pakhuset. Læs mere...

Se vores webinarer om salg, marketing og forretningsudvikling

Netværk
Der er ingen tvivl om, at virksomhederne mangler at komme ud i deres daglige netværk, hvor man ofte henter sparring og inspiration. Business Kolding vil henover efteråret tage initiativ til forskellige netværk og netværksaktiviteter. 

Du er altid velkommen til at kontakte Business Kolding, så hjælper vi dig gerne på vej til de rigtige personer og tilbud.