Pga. stigende smittetal fraråder det danske Udenrigsministerium nu alle ikke-nødvendige rejser til Tyskland. Vigtige forretningsrejser kan dog betragtes, som nødvendige. Det er op til den enkelte medarbejder og virksomhed at vurdere.
28. oktober 2020
Derudover gælder Tysklands regler for indrejse fortsat indtil d. 8. november:
Rejsende fra risikoområder, herunder Region Hovedstaden, skal udfylde et ”Aussteigekarte". Rejser man med fly, udleveres dette papir i flyet. Alternativt skal man selv printe. Vi anbefaler, at den udfyldte formular udfyldes i hånden, indscannes eller fotograferes med telefonen og sendes til de lokale sundhedsmyndigheder (”Gesundheitsamt”) pr. mail. Find nærmeste Gesundheitsamt ved at indtaste din rejsedestinations postnummer.
Der er karantænepligt i 14 dage. Men med en negativ test, som er maksimalt 48 timer gammel, kan man i de fleste delstater undgå karantænepligten. Den Danske Ambassade i Berlin har lavet en oversigt over reglerne i de mest besøgte delstater, som kan findes under overskriften "Rejseråd til Erhvervsrejser”.
Gå til seneste ovenstående COVID-19 oversigt i tyskland fra Robert Koch-Institut.
Vi anbefaler at blive testet knap to dage inden ankomst til Tyskland for at undgå karantæne. På den måde vil testresultatet i gennemsnit være tilgængeligt kort efter ankomst. Man kan også lade sig teste senest 10 dage efter indrejse. Vælger man at blive testet i Tyskland, er dette bl.a. muligt i de fleste lufthavne og på større banegårde.
Fra. d. 8. november gælder følgende - undtagelser fra karantæne og test ved:
- Direkte transit
- Rejse (privat/erhverv), som varer maksimalt 24 timer
- Rejse op til 72 timer, hvis man besøger familie (kun i første led) og overholder gældende hygiejneregler
- Regelmæssig og yderst nødvendig pendling i forbindelse med arbejde, studium eller uddannelse. Dokumentation fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution og overholdelse af hygiejneregler er nødvendig.
Undtaget fra karantæne, hvis der foretages test i forbindelse med:
- Familiære besøg, som varer mere end 72 timer, samt besøg hos slægtninge i andet led
- Yderst nødvendige erhvervsrejser i op til fem dage med dokumentation
Kilde: Dansk-Tysk Handelskammer