Mere end 230 deltagere, fra 175 virksomheder var samlet på Trapholt, da Foreningen Business Kolding inviterede til Sommerarrangement.
5. juni 2019
Det blev en dag hvor der var fokus på design i bred forstand og hvor der blev mulighed for at netværke på tværs af brancher. Alle medlemmer blev inddelt i grupper og var på rundtur på Trapholt, hvor der var forskellige inspirationsoplæg omkring design.
På programmet var blandt andet Design som forretningsudvikling, hvor Thit Juul Madsen (D2i) og Per Voss Nielsen (Developa) fortalte om hvordan virksomheder kan få succes med design som proces.
Katrine Stenum (Trapholt) havde fokus på Design som begreb, hvor hun blandt andet kom ind på hvordan Trapholt arbejder med design i forskning og udstilling og hvad vi egentlig kan lære af design.
Design som vision - her kom Anette Kold (Strategisk Vækst, Kolding kommune) ind på den nye vision "Sammen designer vi Livet", byvækst og den nye erhvervspolitik der er på vej.
Genoplev mange af de gode øjeblikke i galleriet.
Tak for opbakningen og vi glæder os til at se jer til Efterårsarrangementet den 30. oktober, nærmere info følger.