Som impact iværksætter er det helt afgørende at du forstår, hvilken impact du skaber med din virksomhed. Har du et ønske om, f.eks. at hjælpe udsatte på kanten af arbejdsmarkedet, sikre at flere unge gennemfører folkeskolen og ungdomsuddannelser, så er Iværksætterdanmarks online workshopforløb ’Social Impact – forstå værdien af det du skaber’ helt sikkert noget for dig.
21. december 2021
Den Sociale Kapitalfond, Iværksætterdanmark, Billund Erhvervsfremme, Business Fredericia, Business Kolding, Business Aabenraa, Haderslev Erhvervsråd, Middelfart Erhvervsfremme, ProVarde, StartUp Vejle, Sønderborg Vækstråd, UdviklingVejen og Erhvervshus Sydjylland præsenterer: Social impact - forstå værdien af det du skaber. Når din forståelse er helt på plads, og du ved, hvordan du skal måle og dokumentere din impact, så bliver det meget nemmere for dig at sælge din løsning til dine kunder og din virksomhed til investorer.
For at få mest ud af forløbet skal din virksomhed gerne være baseret på en idé om at skabe et socialt impact, og det sociale sigte for din virksomhed, eller din forretningsidé, er den vigtigste motivation.
På forløbet kan du bl.a. blive inspireret til, hvad du skal måle på, og hvordan du skal måle?
Samt hvordan du anvender impact management i din kapitalfremskaffelse, og forstår hvordan en impact investor tænker.
Forløbet er praksisorienteret, og ind imellem de enkelte workshops forventes det, at du arbejder med din egen forretningsidé.
Fakta om Iværksætterdanmark
Iværksætterdanmark tilbyder en lang række målrettede workshopforløb med viden og værktøjer til vejen fra god idé til god forretning – helt lokalt, landet rundt – både som webinarer og med fysisk fremmøde.
Iværksætterdanmark er en investering i dig, som har lysten og viljen til at skabe forretning for fremtiden. Det betyder, at det bortset fra din tid og entusiasme, er gratis for dig at deltage i workshopforløb.
Vores workshopforløb er primært for iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke nødvendigvis et krav, du kan også deltage på dit CPR-nummer.