’Bæredygtig rekruttering’ – det bliver mantraet i Conpendo Consult, når to erfarne erhvervsfolk åbner nyt rekrutteringsfirma i Kolding. Med udgangspunkt i fire klassiske HR-discipliner vil de to arbejde for at skabe nye og langtidsholdbare relationer mellem arbejdsgivere og -tagere.
2. september 2022
Lars Thomasen og Hans Vejs-Petersen, to særdeles erfarne erhvervsfolk fra rekrutteringsbranchen og industrien, har mandag den 8. august 2022 slået dørene op til et helt nyt konsulenthus i Kolding. Sammen har de skabt Conpendo Consult, der skal bringe mere helhedstænkning ind i branchen.
- Fra blot at handle om at finde nogle gode kandidater til en kunde, vil vi også gerne være med til at påvirke og motivere den relation, der skal skabes mellem kandidat og virksomhed, forklarer Lars Thomasen, der blandt andre har drevet HR- og rekrutteringshus i Shanghai i 10 år, inden han i 2019 vendte hjem til Danmark.
De to stiftere har med solidt udgangspunkt i rekruttering, test, opstartsplaner og genplacering skabt et unikt udgangspunkt for visionære virksomheder og nutidens kandidater.
- Fokus gør stærk og derfor er det valgt at dedikere vores indsats til netop disse fire HR-discipliner, der jo så fint skaber en cirkel om arbejdslivet, fortæller Lars Thomasen.
FN’s 17 verdensmål kan også bruges af HR-folk
I fundamentet under Conpendo gemmer sig også flere af FN’s 17 verdensmål. De to stiftere arbejder konkret med verdensmål 4, 8, 12 og 15, som handler om kvalitet i uddannelse, ordentlige arbejdsforhold samt om fokus på ressourceforbrug og naturgenopretning.
“Fokus gør stærk og derfor er det valgt at dedikere vores indsats til netop disse fire HR-discipliner, der jo så fint skaber en cirkel om arbejdslivet”
Lars Thomasen, Conpendo
- Den næste generation af ledere og specialister, har emner som klima, miljø og trivsel som kriterier, når de søger job. Derfor er det vigtigt, at vi som kontakt skabere og -formidlere kan hjælpe vores kunder med at møde og forstå kandidaterne optimalt,” forklarer Hans Vejs-Petersen, som har sin baggrund i topledelse og strategiudvikling gennem mere end 25 år.
- Vi skal ikke ud at omvende vores kunder. Men vi er naturligvis nødt til at kunne bringe målene i spil, hvor det er aktuelt. Det drejer sig om at gøre verden bedre, og her er FN’s mål et godt sted at starte.
Derudover er den cirkulære tankegang bag målene også integreret i Conpendos daglige arbejde med alle fire discipliner; rekruttering, test, opstartsplaner og genplacering.
- Arbejdslivet er en lang cirkulær bevægelse. Fra nyuddannet til pension gennemgår de fleste
mennesker i dag rejsen fra rekruttering til genplacering og ny rekruttering flere gange i karrieren, afslutter Lars Thomasen. Det skal vi kunne facilitere. Det er en del af ’bæredygtig rekruttering.