Kampen om kunderne er hård i detailhandelen, hvor både danskernes manglende købelyst og konkurrencen fra onlinehandel er store udfordringer. Det vil Business Kolding fremover sætte fokus på med tre arrangementer og et netværk for detailhandelen.

2. juni 2022

Med det nye netværk, DetailVÆRK ønsker Business Kolding at tage fat i problemstillingen, og dermed formidle viden og inspiration til at du kan udvikle – og vækste – din butik.

DetailVÆRK giver dig blandt andet:

  • Indsigt i detailudvikling – både lokalt og generelt
  • Udvikling af kompetencer – både i den fysiske butik og online handel
  • Relationer og værdiskabende samarbejde mellem butikkerne

Driver du detailbutik I Kolding kommune, inviteres du med i et detailnetværk, som tilbyder spændende arrangementer, oplæg og netværksmøder med andre detailaktører. Netværket er gratis for alle detailbutikker i Kolding Kommune.

Netværket har ca. 4 årlige møder, og møderne har til formål at inspirere den enkelte butik i forhold til at øge salget, kundeforståelsen og kundeoplevelsen. Det første møde afholdes slut august/start september. Vil du allerede nu vide mere, så tøv ikke med at tage fat i Niels-Arne Lauridsen.

Tre værdiskabende arrangementer 
Allerede d. 22. juni kl. 18.00 inviterer vi detailhandelen på Den Hvide Hest til en aften med viden, inspiration, netværk og god mad.

Her er temaet *Fremtidens detailhandel er her NU. Er du klar?*. Mette Hjære, der er Senior Analysekonsulent hos Jysk Fynske Medier, vil guide dig igennem en aften spækket med guldkorn og ny viden. Hun vil bl.a. fortælle om forbrugerens mindset, og hvordan det kan udfordre detailhanelen. Der er mange ny detailhandelskanaler, men hvad gør man med dem? Og hvad gør data for at sikre at kunden forbliver i centrum.

Mette vil komme ind på, hvordan de forskellige kanaler virker. Hvordan vi bruger de fysiske butikker som oplevelsesplatform – og hvad med webshoppen, hvor forbrugerne har de samme forventninger som i den fysiske butik. Sociale salgskanaler, liveshopping, markedspladser er kommet for at blive men hvordan bruger vi det bedst?

Sidst men ikke mindst får du en kort gennemgang af de forskellige muligheder for annoncering – hvornår giver det mening at bruge hvilke medier? Hvilke styrker har de.

Efter sommerferien tager vi fat i butiksindretningen – og hvordan du med stor fordel kan udnytte musik og lyd i din butik.

Vil du vide mere, om det nye netværk, DetailVÆRK, så tag endelig fat i Niels-Arne.

Tel +45 2941 7132
nal@businesskolding.dk
Forretningsudvikler

Niels-Arne Lauridsen