På baggrund af den aktuelle COVID-19-krise er der kommet nye udvidede retningslinjer for Innobooster, gældende fra 7. maj.

7. maj 2020

Administrative ændringer:

  • Ingen sommerlukning i 2020 p.g.a. Covid‐19 I lyset af de udfordringer som danske iværksættere og SMV’er oplever som resultat af Covid-19 krisen, har Innovationsfonden besluttet at holde åbent for Innobooster-ansøgninger hele sommeren. Ansøgere må dog forvente forlænget sagsbehandlingstid i perioden.
  • Beløbsgrænsen for, hvornår projekter skal forelægges Innobooster-panelet, er hævet til 800.000 kr. (tidligere 500.000)
  • I lyset af de særlige likviditetsmæssige udfordringer, der følger af situationen med Covid-19, tilbyder Innovationsfonden ekstraordinært virksomheder med konkrete likviditetsmæssige udfordringer, at man kan få mulighed for at aflægge regnskaber månedligt. (tidligere hver 3. måned)
  • Derudover er de blevet muliggjort for allerede igangværende projekter eller dem der er afsluttet senere end 1.1.20 at søge om en top-op bevilling på max 20% af det tidligere ansøgte beløb, såfremt projektet har været ramt af Covid-19.

Indholdsmæssige ændringer (vurderingskriterier):

  • Innovationsfonden vil øge risikovilligheden i vurderingen af, hvorvidt der er opnået en validering af efterspørgslen efter den udviklede løsning.
  • For bevillinger givet under de minimis reglerne (jf. retningslinjernes afsnit 8.1) - blive accepteret, at projekterne indeholder en bredere vifte af mere markedsrettede aktiviteter i projekterne, herunder etableringen af tættere samspil og test op imod virksomhedens tidlige kunder, markedsomstilling, digitalisering, brugerinteraktion m.m.

De nye tilladte aktiviteter ændrer dog ikke ved kravet om, at Innobooster-projektet samlet set fortsat skal have karakter af et videnbaseret udviklingsprojekt og have en væsentlig nyhedsværdi.

Her kan du læse mere om de udvidede retningslinier

Læs mere om hvordan du ansøger 

Ønsker du tips til hvordan du laver den gode ansøgning, så kan du hente inspiration her

Har du spørgsmål, kontakt

Tel +45 2459 8187
mls@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Majbritt Lykke Sørensen