Den 6. marts starter vi endnu et Business BackUp netværk, som er for soloselvstændige, etablerede iværksættere eller for dig der har en lille virksomhed med 1-3 ansatte og som mangler nogen at sparre med.
9. februar 2024
Tanja Marek
Flere af vores små etablerede virksomheder har efterspurgt et netværk, hvor de kan møde ligesindede, som de kan dele erfaringer, løse udfordringer og fejre succeser med.
En af deltagerne i det nuværende Business BackUp netværk er Morten Eppler fra Eppler HR:
“Jeg har nogen, som har prøvet det samme som mig, som kan støtte mig i min rejse som iværksætter, og det er noget jeg sætter rigtig meget pris på.”
Morten Eppler, Eppler HR
- Jeg har valgt at sidde i Business BackUp netværket, fordi jeg får nogle gode kolleger, som er samme sted som mig som iværksætter. Jeg har nogen, som har prøvet det samme som mig, som kan støtte mig i min rejse som iværksætter, og det er noget jeg sætter rigtig meget pris på.
Netværket er primært et sparringsrum, hvor der er plads til at se på dagligdagens udfordringer og at tale åbent om ambitioner og de store strategiske beslutninger.
- Jeg kan også godt lide, at man er sammen om noget, og er fortrolig med nogen, som man ikke har som kunder. Jeg kan faktisk godt lide at ringe til nogen, som ved, hvad det er for en rejse jeg har været igennem – og som kan hjælpe MIG på vej. Jeg kan godt lide at byde ind med noget til andre iværksættere, hjælpe dem med strategi og ledelse, og så er der andre, der kan noget jeg ikke kan, og det er noget af det jeg sætter rigtig meget pris på. Jeg har hele tiden nogen, der er på mit hold, selv om jeg er soloselvstændig.
Netværksdeltagerne planlægger selv indhold, aftaler spilleregler og beslutter i fællesskabet om netværket skal drives videre efter de 6 mødegange.
Hvem er du?
- Du er soloselvstændig, etableret iværksætter eller har en lille virksomhed med 1-3 ansatte, men mangler nogen at sparre med.
- Du er ovre opstartsfasen og lever af din virksomhed(er)
- Du er klar på dele ud af din viden og dine erfaringer.
- Du er åben for at fortælle ærligt om din virksomhed, udfordringer og successer.
- Du skal byde ind med et oplæg, et virksomhedsbesøg eller andet.
- Du deler gerne dit netværk med de øvrige deltagere.
- Du har et CVR-nummer i Kolding kommune.
Du kan læse mere om netværket, se datoerne for de første 6 mødegange, samt se, hvordan du søger om optagelse i netværket. Det koster 1.000 kr. at deltage inkl. to frokoster.