Investeringsselskabet StartupBoost A/S, som er startet af lokale erhvervsledere og Foreningen Business Kolding, tilbyder på grund af Corona-krisen at låne iværksættervirksomheder op til 100.000 kroner rente- og gebyrfrit i et halvt år.
23. marts 2020
- Er din virksomhed mindre end 5 år gammel?
- Har du mindst du 2 ansatte?
- Ligger din virksomhed i kolding?
- Er din forretning ramt af corona-virussens konsekvenser?
Kan du svare ja til alle 4 spørgsmål, så kan du komme i betragtning til et rente- og gebyrfrit støttelån på op til 100.000 kroner.
Der er afsat 1 million kroner til initiativet, og du skal minimum låne 50.000 kroner, og kan altså tilbagebetale lånet uden gebyrer eller renter inden for 6 måneder.
Du skal blot udfylde en låneansøgning. Kontakt erhvervskonsulent Jørgen Fuglsang Bruun, +45 23421550, jfb@businesskolding.dk for yderligere oplysninger.
For at komme i betragtning til et lån skal vi have tilsendt seneste regnskab, som vil blive gennemgået af revisor.
Det vil tælle som en fordel for ansøgerne, hvis de er omfattet af statens støttepakker, da det er en vidnesbyrd om en reel forretning forud for krisen.
Du kan forvente svar indenfor 3 dage hverdage. Hvis lånet godkendes vil det blive udbetalt umiddelbart til låntagers konto.
Det er muligt at søge frem til 30. april.
StartupBoost A/S håber at lånene kan hjælpe gode iværsættervirksomheder gennem en svær periode.