I inviteres med til en brag af en fest for både jobsøgende og virksomheder. Fest For Fyrede arrangeres af Jobindex, Powerjobsøgerne og Kolding Kommune. Her får I en ekstraordinær chance for at stå ansigt til ansigt med helt op til 500 kompetente nye potentielle medarbejdere fra hele landet. Deltagerne vil være en bred gruppe af alle lige fra ufaglærte og til den højtuddannede, ledige og dem der søge nye veje i arbejdslivet.

22. september 2023

Fest For Fyrede er en dag fyldt med energi, jobsøgningsglæde og inspirerende oplæg for deltagerne. I foyeren på Comwell er der jobdating, hvor I som virksomhed kan møde jeres måske kommende medarbejder.

Jobcenter Kolding faciliterer det store jobdating-arrangement, der løber parallelt med det spændende program på scenen i teatersalen. Jobdating løber fra 10:30 – 13:00, og hvis jeres virksomhed minimum har en ledig stilling, så er I velkomne til at deltage. Med den store bredde i deltagerne, er det en god mulighed for, at I kan få besat en ledig stilling.

30 virksomheder har allerede tilmeldt sig jobdating, og står klar til at få nye medarbejdere ombord. Kunne I også være interesseret I at deltage? Så skal arrangørerne modtage jeres tilmelding senest d. 4. oktober.

Hvad er Fest For Fyrede?
Fest For Fyrede startede med inspiration fra USA, hvor der er tradition for at holde ”pink-slip-parties” i forbindelse med opsigelsesrunder. Powerjobsøgerne har sammen med Jobindex grebet ideen og skabt Fest For Fyrede, hvor jobsøgerne får nye redskaber, motivation og ikke mindst den altafgørende jobsøgningsglæde.

Deltagerne byder ind med en bred vifte af efterspurgte kompetencer, men alle har brug for et netværk for at kunne udvikle sig og fastholde energien. Det er grundkonceptet hos Powerjobsøgerne – og sammen med Jobindex er det en unik mulighed for at matche virksomheder og jobsøgere.

Fakta

Fest For Fyrede afholdes:

D. 9. oktober kl. 9.30-15.45 på Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Jobdating fra 10.30-13.00

Program findes her.

Tilmelding:
Via virksomhedskonsulent Tom Walther, tomwa@kolding.dk, 2054 2796