Implementeret og anvendt rigtigt kan kunstig intelligens forbinde specialiseret viden med lokale erhvervskontorers relationer til målgruppevirksomheder. Det vil styrke erhvervskonsulenternes arbejde, skriver Morten Bjørn Hansen (Direktør ved Business Kolding og Formand for Dansk Erhvervsfremme), Mads Bruun Ingstrup (Lektor og leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU) og Torben Munk Damgaard (Campusleder og institutleder for Sociologi, miljø- og erhvervsøkonomi, SDU) i et debatindlæg i Altinget.
19. januar 2024
Morten Bjørn Hansen (Direktør ved Business Kolding og Formand for Dansk Erhvervsfremme), Mads Bruun Ingstrup (Lektor og leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU) og Torben Munk Damgaard (Campusleder og institutleder for Sociologi, miljø- og erhvervsøkonomi, SDU)
Hvis vi tør tage skridtet fuldt ud, så rummer kunstig intelligens en lang række muligheder for at forbedre og styrke samarbejdet i det danske erhvervsfremmesystem.
Erhvervsfremmesystemet, der vejleder små og mellemstore virksomheder i Danmark og udmønter milliarder af kroner fra EU samt nationale midler, blev i 2019 forenklet og centraliseret.
Med reformen ønskede nationale beslutningstagere at koncentrere midlerne og indsatsen på færre hænder, i nationale programmer styret af Erhvervsstyrelsen og den nyoprettede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Det blev nedfældet i erhvervsfremmeloven, at kommunerne fremover kun måtte tilbyde grundlæggende erhvervsvejledning, som ikke overlapper med den specialiserede vejledning, der udmøntes af de nye tværkommunale erhvervshuse og den statslige erhvervsfremme via eksempelvis Innovationsfonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
De nationale beslutningstagere mente, at de med reformen havde sikret, at specialistviden nu blev ensartet og nemt tilgængelig. Problemet er bare, at det samtidig øgede afstanden mellem specialister og virksomheder, hvilket har bevirket, at virksomhedernes kendskab til erhvervshusene er relativt lavt, sammenlignet med deres kendskab til de lokale erhvervskontorer i kommunerne.
I Erhvervsstyrelsens seneste evaluering af erhvervsfremmesystemet fra november 2023 fastslår de, at kendskabet til erhvervshusene i 2021 var på 34 procent. Det står i kontrast til, at cirka halvdelen af virksomhederne i virksomhedspanelet i det samme år kendte til de lokale erhvervskontorer og deres tilbud.
Erhvervskonsulent til specialist
Denne tætte relation mellem virksomhederne og de lokale erhvervskontorer kan med kunstig intelligens gøres til omdrejningspunktet for erhvervsfremme i Danmark.
Implementeret og anvendt rigtigt kan kunstig intelligens bygge bro mellem den specialiserede viden og de lokale erhvervskontorers nære relationer til de virksomheder, der er målgruppen for erhvervsfremme. Kunstig intelligens kan udstyre den generelle erhvervskonsulent med specialiseret viden og, efter vores opfattelse, skabe en effektfuld erhvervsfremme.
Bevæbnet med kunstig intelligens kan erhvervskonsulenten nemlig i vejledningssituationen redegøre for relevante digitale forretningsmodeller for mindre produktionsvirksomheder eller forklare en håndværksmester, hvordan vedkommende får taget hul på et generationsskifte i tide.
I en verden med kunstig intelligens bliver tætte relationer knaphedsfaktorer, hvorimod prisen på specialiseret viden falder. Vi tror derfor på, at de lokale erhvervskontorer i fremtiden bliver ’the human in the loop’, der sikrer, at den viden, der genereres gennem interaktion med kunstig intelligens, bliver kontekstualiseret og gjort operationaliserbar.
Muligheden for at anvende kunstig intelligens er derfor en oplagt anledning til at eftertænke, hvorvidt den hårde opdeling i grundlæggende og specialiseret erhvervsfremmevejledning bør droppes og i stedet flytte fokus på, hvordan de lokale erhvervskontorer, de tværkommunale erhvervshuse og de statslige erhvervsfremmeorganisationer i endnu højere grad kan arbejde sammen til virksomhedernes og samfundets bedste.
