KONTUR er Koldings studiestartfestival, som samler de studerende fra byens videregående uddannelsesinstitutioner. Den afholdes i år d. 5.-6. september på Godset – og med hjælp og støtte fra erhvervslivet kunne Business Kolding igen i år servere gratis fadøl og vand til de studerende.
6. september 2024
Tanja Marek
De studerende fra IBA, SDU, UC Syd og Designskolen mødes til musik og fest, men det handler også om at udvikle et fælles studieliv på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Igen i år bakker en række af de lokale virksomheder op, og delte i går gratis fadøl og vand ud i en time.
Kolding arbejder for at tiltrække nye uddannelser. I fortællingen om Campus Kolding spiller virksomhederne en afgørende rolle. Kolding er god til at få virksomhederne, de studerende og uddannelsesinstitutionerne til mødes og arbejde sammen. Det var baggrunden for, at en lang række virksomheder i går sponsorerede fri bar i en time ved studiestartsfesten i Kolding.