Lone Brodersen forlader Business Kolding til fordel for Dansk Fjernvarme.
20. august 2015
I snart 20 år har hun haft styr på aktiviteter for medlemmerne, hun har stået bag alt lige fra nytårskur, generalforsamling og awardshow til medlemsbesøg, etablering af netværk og hjælp til virksomheder der ville etablere sig i Kolding. Hun har også varetaget bestyrelsesopgaver, HR-opgaver og været iværksætterkoordinator. Men nu skal stafetten snart gives videre, for Lone har søgt nye udfordringer.
- Det er med stort vemod, at Lone stopper. Hun har været den, der trak i trådene og sørgede for at arrangementerne blev afviklet professionelt og smidigt. Men jeg har stor respekt for Lones beslutning, og ønsker hende held og lykke med det nye, siger Adm. direktør, Tommy Langhoff.
En stilling som Event- og Netværkskoordinator er nu slået op. Lone har sidste arbejdsdag d. 28. august, og der er naturligvis sørget for intern overdragelse til en ny er på plads.
- Selvom jeg har haft mange varierende opgaver henover årene i Business Kolding, synes jeg tiden var kommet til at søge nye udfordringer uden for huset, og jeg glæder mig nu til at prøve kræfter med opgaverne i jobbet som direktionssekretær og teamkoordinator. Jeg har været rigtig glad for at arbejde i Business Kolding, og det har været 19 oplevelsesrige år med et fantastisk samarbejde med kolleger, medlemmer og samarbejdspartnere, siger Lone Brodersen.
Se stillingsopslaget som Event- og netværkskoordinator