Iværksættere og forretningsdrivende tager i næste uge ud som skolelærere i Koldings skoler.

11. november 2015

Her skal de som et led i den landsdækkende Global Entrepreneurship Week forsøge at motivere eleverne til at interessere sig for at blive iværksættere.

Tre af de skoler der allerede nu er i gang med forberedelserne til en mere alternativ undervisning er Eltang Skole, Bakkeskolen og Vamdrup Skole. Her vil en række elever i næste uge få skiftet deres lærer ud med en iværksætter.

På Bakkeskolen kommer undervisningen til at handle om programmering af robotter, og undervisningen står Kristian Langborg-Hanse fra virksomheden App Academy for.

- Eleverne skal være med til at programmere en robot til forskellige ting. De vil først blive præsenteret for hvilke muligheder, der er for at programmere, og senere skal de så selv prøve at gøre det, fortæller Kristian Langborg-Hansen.

Målet med Innovationsugen er at få elevernes øjne op for det innovative, og det langsigtede mål, er at flere får lyst til at prøve kræfter som iværksætter.
Det er ikke kun App Academy, der har sagt ja til at blive skolelærer, også Jesper Riber fra River Online, Kasper Edens fra Karat24 og Markus Møberg fra Poweraddict deltager i innovationsugen.


Informationsmødet med Jobcenter Kolding fredag d. 13. november omkring ansættelse af flygtninge er desværre aflyst p.g.a. for få tilmeldte.