Den 27. februar 2020 er der Awardshow, hvor Koldings erhvervsliv skal hyldes. Årets Iværksætter 2019 vil blive kåret og du har nu mulighed for at indstille din kandidat.
5. november 2019
Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.
Ved udvælgelsen lægges vægt på både personlige og faktuelle kriterier.
- Personlige: Utraditionel karrierevej – mønsterbryder – mange relationer – overskud til at hjælpe andre – har hjulpet andre til succes – særlig kreativ/innovativ – mod/vedholdenhed.
- Faktuelle: Vurdering af produktet/ydelsen (Best in class) – udvikling i omsætning – indtjening og antal ansatte – perspektiver for virksomheden – skaber stor værdi for sine kunder.
Dommerpanel
Panelet dannes med repræsentanter fra Koldings iværksættermiljøer, repræsentanter fra Fonden og Foreningen Business Koldings bestyrelse.
Prisen uddeles under Awardshow
Denne pris uddeles under årets Awardshow sammen med Årets Virksomhed 2019, Årets Turismevirksomhed 2019, Årets Initiativpris 2019 og Verdensmålsprisen 2019. Awardshowet afholdes torsdag den 27. februar 2020.