Den 28. februar 2019 er der Awardshow, hvor Koldings erhvervsliv skal hyldes. Årets Initiativpris 2018 vil blive kåret og du har nu mulighed for at indstille din kandidat.

9. november 2018

Årets Initiativpris gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Kolding Kommune og/eller branding af Kolding Kommune.

Dommerpanel
Borgmesteren, Direktøren for By- og Udviklingsafdeling, samt formændene for hhv. Fonden Business Kolding, Foreningen Business Kolding, Kolding Handelsråd og Kolding Turistforening. Der vælges 3 nominerede til prisen.

Prisen uddeles under Awardshow 2019
Prisen uddeles under årets Awardshow sammen med Årets Iværksætter 2018, Årets Virksomhed 2018 og Årets Turisme Virksomhed 2018. Awardshowet afholdes umiddelbart efter Foreningen Business Koldings Generalforsamling torsdag den 28. februar 2019.