Virksomhedsguiden har publiceret et nyt tema - Din virksomheds energiforbrug - som giver overblik over aktuelle støtteordninger til erhvervslivet og vejledning til at sænke energiforbruget.
30. september 2022
Folketinget har vedtaget en aftale om tilskudsordninger, som bl.a. midlertidigt indefryser en del af energiregningen, når prisen er over en fastsat grænse og derved skal give forudsigelighed og tryghed om energiudgifterne. Aftalen indebærer følgende tiltag, der skal hjælpe danske virksomheder:
- En generel virksomhedsordning, der indeholder et indefrysningsloft for virksomheders energiudgifter
- En særlig ordning til energiintensive virksomheder
Virksomhedsguiden opdateres løbende, i takt med lovgrundlaget vedtages, så virksomheder har et aktuelt overblik over støtteordninger og ny vejledning på området.
Gå til din virksomheds energiforbrug
Få besked når der er nyt om energisituationen
Med den nye mulighed for at logge på Virksomhedsguiden, kan du tilmelde dig et abonnement og få bedsked når der er nyt om energisituationen på Virksomhedsguiden
Sådan opretter du et abonnement:
- Log på Virksomhedsguiden (i øverste højre hjørne)
- Vælg ”Abonnementer” i menuen
- Klik på ”Opret nyt abonnement”
- Vælg Energiforbrug under ”Hvad skal det handle om”.
- Klik på ”Gem”.
Hvis du automatisk vil modtage ugentlige mails om nyt indhold, så husk at angive din mailadresse og sæt abonnementet op til at sende notifikationer til dig.